Udset til at være Francos efterfølger, men valgte demokratiet over magten.
Spaniens tidligere konge Juan Carlos var med til at sikre demokratiet i Spanien, og for det glemmer spanierne ham aldrig. Men en lang årrække med skandaler og et utal af udenomsaffærer spændte i sidste ende ben for kongen, der blev tvunget til abdikation. Særligt én skandale fik bægeret til at flyde over for spanierne. I dette afsnit af Blåt blod og bedrag dykker værterne Tine og Henrik ned i historien om Juan Carlos d. 1. Hvad han er rundet af, hvad han har haft af sejre og nederlag, og hvorfor han blev nødt til at abdicere. I studiet for at hjælpe med at fortælle historien er Marianne Singer, hofreporter ved Billed bladet og Anne Sofie Allarp, kronikredaktør på Berlingske.
Værter: Tine Gudrun Petersen og Henrik Aagaard
Gæster: Anne Sofie Allarp og Marianne Singer
Klipper: Laura Thurøe
Redaktør: Andreas Lindinger Saxild
Hvor mange skeletter efterlod Dronning Elizabeth i det royale skab, og er Dronning Margrethe faktisk en skurk?
Blåt blod & bedrag er kulørt kongestof fyldt med krimi, skandaler politik og vanvittige historier fra de royale gemakker.
Sammen med en række kloge gæster kommer du i hvert afsnit på rundtur i et af klodens mange monarkier og hører om de skandaløse kongelige, som intet kongehus kan sige sig fri for, - fra ægteskabsbrydere, over menneskerettighedsbetvingere, til kongen der angiveligt serverer sin sæd for udvalgte undersåtter.
Du kommer til at lære monarkierne at kende helt ned i paladsernes rådne fundament, og får et nyt syn på en verden, du troede, du kendte.
Tine Gudrun Petersen er forfatter, kulturiværksætter, og mor til tre. Tine har tidligere læst historie, men har været selvstændig siden 2015 og har blandt andet skabt store events og festivaler fra bunden. Tine Gudrun er udkommet med krimiserien om Busk- og Løve, og holder desuden foredrag i hele landet.
Henrik Baastrup Aagaard var en del af P6 BEATs oprindelige værtsteam, da kanalen lancerede i 2011. Siden da har musikken været afsæt for det meste han har lavet, men også med små afstikkere undervejs. Han har således bl.a. stået bag programmet, Verdenssituationen, hvor forskellige vidende gæster gjorde lytterne klogere på national, og kulturel, identitet i lande, som af den eller anden årsag dominerede nyhedsstrømmen.
Kirsten
30/10/2024
0k. Ekskongen er da en værre plattenslager. Hvorfor skal personer med magt altid blive så gemene og usympatiske. Føj for den.
To write a review you need to download the app