I Kreutzersonaten beretter en midaldrende mand efter sin frifindelse for mord om sit Ìgteskabelige helvede, der mundede ud i et jalousidrab pü hustruen. Under beretningen gør han sig tanker om seksuel frihed, cølibat, kÌrlighed og samliv i Ìgteskabet. Hans overvejelser om cølibatet som ideal forekommer noget outrerede i dag, men hans lidenskabelige og bidende kritik af dobbeltmoral og hykleri, hans skildring af et Ìgteskabeligt helvede og sygelig jalousi er ligesü relevant og fÌngende nu som dengang.
Pü grund af Tolstojs kompromisløse kritik af seksualmoralen i og uden for Ìgteskabet vakte Kreutzersonaten stor furore i samtiden. Det foranledigede Tolstoj til at forfatte et efterskrift til 2. udgave af romanen, hvor han forklarer sin intention med fortÌllingen. Dette efterskrft kan downloades her.
"Kreutzersonaten er en gnistrende fortĂŚlling om lidenskabens kraft, pĂĽ trods af at forfatterens agt var at vise, at sex er noget, fanden har skabt." â Anna Libak, Weekendavisen
"Man finder nĂŚppe noget sĂĽ kraftfuldt i seriøsitet i erkendelse og i skønhed i udførelse." â Anton Tjekhov
"Det er et grumt vĂŚrk; Tolstoj styrter sig over samfundet som et sĂĽret dyr, der hĂŚvner sig for, hvad det har lidt ⌠I mĂŚgtig virkning, i lidenskabelig sammentrĂŚngthed, i synernes brutale kraft, i formens fylde og modenhed overgĂĽr Kreutzersonaten alt andet af, hvad Tolstoj har skrevet." â Romain Rolland