Daja gik hen til ilden i essen og tog alle de metalstÌnger ud, hun havde lagt til ophedning. Uden at hun bemÌrkede det, begyndte de at sno sig om hinanden og deles sü de dannede noget der lignede grene pü et trÌ. En gren rakte hen mod ilden og delte sig i tre kviste ude for enden. En anden gren snoede sig om hendes arm. Daja kunne behandle glødende jern med de bare hÌnder uden at blive forbrÌndt, men fornemmelse af det hede metal mod huden var besynderlig, og hun kiggede forskrÌkket ned. Hun koncentrerede sin magi om jernet og beordrede det tilbage i sin oprindelige form. I stedet fortsatte forgreningerne op ad hendes arme og lagde sig om hendes skuldre. En forgrening bredte sig ned over hendes ryg, mens en anden snoede sig blidt om hendes hals. Det var i det øjeblik at panikken greb hende ...