(1)

Marmorpaladset

audiobook & e-book


Med sine mange etager og hvide marmorfacader lyser Marmorpaladset op i landskabet fra lang afstand. Det er her, landets elite bor.

På den anden side af floden holder en større flok udstødte, kriminelle, narkomaner og afviste asylansøgere til i de forladte ruiner fra tidligere industribygninger. Deres drøm er at krydse floden med den stærke strøm og gå på rov i Marmorpaladset.

Den nat, hvor kommissær Stein er gæst hos en bekendt i ejendommen, ser det ud til at lykkes for dem.

Romanen er femte bind i serien om kommissær Stein.

Uddrag af bogen

”Jeg vil nok sige, at de der strømafbrydelser, nå ja, de er da irriterende nok, men for mig at se er det kun småting. De er nemlig, hvis jeg ikke tager meget fejl …” her holdt Allan en pause og vippede skærmen op på sin medbragte Mac-computer, ”… kun en optakt til det, der kan ende med at blive et regulært mareridt for os. Og med os tænker jeg ikke kun på beboerne på den her etage, det gælder hele ejendommen.”(…)

”De er nemlig allerede på vej,” sagde han.

De vidste alle, hvad han mente med de, og som på kommando drejede de alle ansigterne mod området på den anden side af floden, hvor den stærke aftensol fik efterårsløvet på træerne til at gløde i en sådan grad, at de kunne ligne brændende fakler.

Om forfatteren

NIELS MARTINOV har siden sin debut i 1984 fået udgivet mere end en snes bøger. Det drejer sig dels om biografier om f.eks. Henrik Stangerup, Ole Ernst og C.V. Jørgensen og dels om romaner, først og fremmest spændingsromaner.


Narrator: Carsten Warming

Duration: