Vi er i London. Ă ret er 1929 â i starten af Poirots karriere som privatdetektiv. Under en frokost bliver Poirot forstyrret af en ung dame, som fortĂŚller, at hun vil blive myrdet. Hun er bange, men beder ham alligevel indtrĂŚngende om ikke at afsløre morderen, eftersom hun har fortjent sin død, og drabet er retfĂŚrdigt.
Den dødsensangste unge kvindes forsvinden sÌtter alligevel Poirot i gang med jagten pü en seriemorder, som efterlader en guldmanchetknap med initialerne PIJ i munden pü sine ofre.
âNej. Ă h, jeg har sagt for meget! Hvor er jeg dog dum! Jeg fortalte Dem det kun fordi De ser sĂĽ venlig ud, og jeg troede De ikke kunne gøre noget. Hvis De ikke havde sagt at De var pensioneret og fra et andet land, ville jeg ikke have sagt et ord! Lov mig det her: Hvis jeg bliver fundet død, skal De sige til Deres ven, politimanden, at han ikke mĂĽ lede efter min morder.â
Hun klemte øjnene i og foldede hĂŚnderne. âĂ h, lad ikke nogen ĂĽbne deres munde! Denne forbrydelse mĂĽ aldrig blive opklaret. Lov mig at De vil sige det til Deres ven, politimanden, og fĂĽ ham til at vĂŚre enig? Hvis De er interesseret i retfĂŚrdighed, sĂĽ gør som jeg beder Dem om.â
Sophie Hannah (født 1971 i Manchester) er en gudsbenüdet forfatter. Hun har skrevet lyrik, noveller, børnebøger, romaner og krimier og er blevet oversat til 20 sprog. To af hendes krimier er blevet filmatiseret.
Agatha Christies arvinger har specifikt valgt Sophie Hannah til at føre Poirots arv videre og hÌdre et elsket forfatterskab, der snart kan fejre 125 ürs jubilÌum.