I begyndelsen af 1872 holdt Friedrich Nietzsche disse fem foredrag om de tyske dannelsesanstalters fremtid. Det skete ved universitetet i Basel, hvortil han tre Ă„r tidligere i en alder af 25 Ă„r var blevet kaldet til et professorat i klassisk filologi. I foredragene leverer Nietzsche en sĂžnderlemmende kritik af de offentlige skole- og uddannelsesanstalter og af forfaldet i den dannelse, som de burde stĂ„ for og som de ifĂžlge Nietzsche tidligere havde stĂ„et for. Der er samtidig tale om en bred kritik af kulturen og tidsĂ„nden i Ă„rene efter Tysklands samling i 1871. I sin kritik stĂžtter Nietzsche sig til en samtidsdiagnose af dominerende tendenser pĂ„ omrĂ„det og peger bl.a. pĂ„ âstatstendensenâ og âĂžkonomitendensenâ, der fremmer en udvidelse af dannelsen, men samtidig ogsĂ„ en formindskelse og svĂŠkkelse af dannelsen.
Nogle af de tendenser, som Nietzsche peger pÄ her i 1872, vil man kunne nikke genkendende til i dag. Det giver hans foredrag en tankevÊkkende aktualitet, der bestyrkes af, at spÞrgsmÄlet om dannelse og dannelsens forfald de seneste Är igen er kommet pÄ den skole- og uddannelsespolitiske dagsorden nationalt som internationalt.
I et fyldigt efterskrift ved Jens Erik Kristensen og Lars-Henrik Schmidt kontekstualiseres og aktualiseres vĂŠrket â og lĂŠseren hjĂŠlpes nĂŠrmere et svar pĂ„ det vanskelige spĂžrgsmĂ„l, hvad Nietzsche sĂ„ egentlig selv forstod ved dannelse.