Den 11. september 2001 er et eksempel pÄ en dag, som satte fokus pÄ det onde. FÞrst flÞj ét fly ind i The World Trade Center, sÄ et andet. Med rÊdsel sÄ store dele af verdens befolkning bygningens to tÄrne styrte sammen.
Hvad er ondskab og hvad fÄr mennesker til at udfÞre grusomme handlinger? Man har troet, at det kun var mennesker med psykiske eller neurologiske afvigelser, der stod bag ondskaben. EfterhÄnden trÊder der et mere skrÊmmende billede frem. Chokerende er det, at torturbÞdlen, terroristen, videnskabsmanden, og soldaten, der piner og ydmyger deres ofre, kan vÊre en person, som er lig vores nabo eller bekendte. Blot har de vÊret udsat for systematiske, psykologiske pÄvirkningsstrategier, der fremmer ondskaben. I bogen diskuteres nogle af disse strategier. Ondskab er nÊppe kun et individualpsykologisk fÊnomen? Den udÞvende er i de fleste tilfÊlde kun det yderste led i et enestÄende komplekst system, der fremmer ondskab. Vedkommende er i en vis forstand bare den, der udfÞrer det beskidte arbejde, som andre enheder og individer i systemet har planlagt. Ydmygelserne af fangerne i Abu Ghraib fÊngslet i Irak har vakt stor opstandelse. Men mishandlingerne burde ikke komme som en overraskelse, for der gÄr en direkte linje fra 'hjernevask' under Koreakrigen, over Kubarks (CIAs) forhÞrsmanualer og til hvad der sker i Irak. Man hÞrer oftest kun om antallet af ofre, men meget lidt om de overlevende og deres familiers langvarige lidelser. Man hÞrer heller ikke sÄ meget om de alvorlige belastninger, som professionelle behandlere af traumatiserede mennesker udsÊttes for. Gennem konkrete fortÊllinger fra mennesker, som pÄ deres egen krop har oplevet ondskaben, diskuteres i bogen ogsÄ de dybe ar, handlingerne efterlader.