10 lyriske erindringsbilleder af Mette Kappel om barndommens landskaber, og om hvordan det er at vĂŚre pige, nĂĽr kvindelivet begynder at kunne anes ude i horisonten.
"Langs den ene side af altanen løb en høj gulgrü mur, som mine forÌldre havde forbudt mig at klatre op ad, for eksempel pü en stol eller taburet, og jeg forsøgte at overholde forbudet. Men det var svÌrt, for nür jeg kom op pü stolen og lÌnede mig godt fremover, kunne jeg se dybt ned i Sønderjydens øde avisgürd, hvor der aldrig kom et menneske, undtagen nür der skulle smides noget affald ud i en af skraldespandene. Og det kildede foruroligende at kigge ned i gürden og vide, at jeg stod sikkert pü min egen altan, pü min egen stol og om lidt skulle ind at spise. Og dog. Netop nür jeg stod her mellem himlen og dybet og lod sindet chokeres ved den hündløse afstand mellem lys og mørke, var det som om jeg fornemmede, at de to alene hørte sammen i en sandhed, jeg ikke kunne forbinde med min egen."
Mette Kappel (f. 1953) er en dansk forfatter, sanger, lyriker, dramatiker og underviser. Hun debuterede i 1983 med digtsamlingen "RUM", og har sidenhen udgivet alt fra lyrik til smü fortÌllinger, børnebøger og dramatik.
Udgangspunktet for Mette Kappels kunstneriske virke var ballet og sang. Men selv om sangen førte Mette Kappel fra musikvidenskab i à rhus, til Det jyske Musikkonservatoriet og hele vejen til Rom var litteraturen og sÌrligt digtningen en fast følgesvend.
Mette Kappel afholder skrivekurser, hvor litteraturens og sprogets univers undersøges i fÌllesskab og nysgerrighed.