Ninna gider ikke mere, hun vil kede sig ihjel. Men det er ikke sÄ nemt, som man umiddelbart skulle tro, for der er hele tiden noget, der forstyrrer: Ninnas irriterende lillesÞster, hendes mor, der tror, man kan redde det hele med fem torskerognsmadder eller Martin, der fÄr Ninna til at svÊve pÄ en lyserÞd sky, selvom hun egentlig hellere vil med bussen.
"Ninna satte sig pÄ sin stol og kiggede direkte ind i vÊggen. Den var blÄ. Hendes ynglingsfarve. Hun havde ad flere omgange prÞvet at foreslÄ hendes mor, at de skulle male hendes vÊrelse blÄt, men hun havde mÞdt utrolig stor modstand. Til sidst havde hun en dag, hvor hendes mor var pÄ et weekend-kursus med arbejdet, malet det hele blÄt. OgsÄ loftet. Det havde givet en hel del ballade, men nu var Ninna omgivet af blÄt. Ligesom et hav. Eller en himmel. Eller bare en stor, blÄ Êske som man kunne lukke sig inde i, nÄr det hele blev for meget. som for eksempel nu, i dag, hvor hun sad her og skulle gennemfÞre sit store projekt: At kede sig ihjel."