Plejebarnet Molly bliver efter et tyveri fra det lokale bibliotek idømt samfundstjeneste, hvor hun skal hjælpe den velhavende 91-årige enke Vivian med at rydde op på hendes loft. Loftet er proppet med kasser fra Vivians lange liv, og efterhånden som lågene kommer af, afdækkes sandheden om Vivians fortid. En sandhed, hun selv har forsøgt at fortrænge hele sit liv. Vivian var nemlig togbarn.

Mellem 1854 og 1929 blev mere end 200.000 forældreløse og gadebørn i USA sat på tog, der kørte tværs gennem Midtvesten til en uvis fremtid. På hver perron stod familier klar til at tage et barn for en skilling – en stærk dreng til marken, en nuttet lille baby… eller en pige, man kunne bruge, som man ville. De fleste af børnene var mellem 2 og 14 år gamle. For børnene i toget kunne næste stop betyde håb, lykke og familie – eller ensomhed, overgreb og et ødelagt liv.

Vivian var et af disse børn. Og mens loftets kasser pakkes ud, fletter Vivians fortid sig sammen med Mollys nutidshistorie i en gribende beretning om længslen efter et hjem, hvor man kan være, høre til – og måske blive elsket.

Pigen uden navn er inspireret af virkelige hændelser og er en hyldest til virkelighedens ’togbørn’. Forfatteren Christina Baker Kline opdagede dette glemte kapitel i USA's historie under et besøg hos svigerfamilien, da hendes mands bedstefar og hans fire søskende var adoptivbørn fra samme periode.