Sekularisterne tog fejl. Religion er kommet for at blive. SĂ„dan ser det i hvert fald ud, men hvad betyder troen for det moderne menneske i dag, og hvordan skal et demokratisk, multikulturelt samfund forholde sig til religion som tradition og institution?
I "Religion, magt og kommunikation" sĂžger Lars Albinus efter svarene hos to af de mest potente og gensidigt udfordrende filosoffer i det 20. Ă„rhundrede: Michel Foucault og JĂŒrgen Habermas. For dem begge spiller religion en afgĂžrende rolle i deres opfattelse af moderniteten. Men hvor Foucaults magtanalytik kaster et sĂŠrligt lys over religion som socialt fĂŠnomen, fremstilles religion i Habermas' kommunikationsteori som en tradition, vi mĂ„ forholde os til pĂ„ den rationelle dialogs prĂŠmisser.
Til trods for afstanden mellem Foucaults og Habermas' opfattelser viser bogen, hvordan de to filosoffer i visse henseender kan ses som korrektiver til hinanden. Dermed bliver forfatterens undersÞgelse af religionens betydning ogsÄ til et spÞrgsmÄl om, hvor grÊnsen i dag gÄr mellem magt og fornuft.
Samtidig udfordrer bogen rammerne for Foucaults og Habermas' tÊnkning og stiller spÞrgsmÄlene: Kan en etisk og Êstetisk horisont indplaceres i dette spil mellem fornuft og magt, og hvilken rolle mÄ religion i sÄ fald siges at indtage? Det giver Religion, magt og kommunikation et religionsfilosofisk bud pÄ.