(0)

Sig det ikke til nogen

E-book


De to venner Mogens og Kaj på 12 år vokser op ved Limfjorden under besættelsen. Det meste af Danmark ser det som en mørk tid, men for de to drenge er det også spændende. Da Mogens finder ud af, at hans forældre er med i modstandsbevægelsen, får han også selv lyst til at deltage i det farlige arbejde. Én ting er dog vigtigere end noget andet: Han må ikke sige det til nogen.

Henning Asp-Poulsen (1933 - 2005) var en dansk forfatter. Før sin forfatterkarriere arbejdede han som folkeskolelærer i 25 år indtil han i 1986 debuterede med romanen "Sig det ikke til nogen". Siden skrev og udgav han en række både fag- og skønlitterære bøger, børnebøger og skuespil, ligesom han var en flittig skribent af kronikker og debatindlæg. Asp-Poulsen oprettede forlaget Bellis, hvor han redigerede og udgav andres manuskripter. I løbet af sin karriere modtog han flere gange rejselegater, som han brugte til at rejse op nord for polarcirklen, hvor han blandt andet skrev om livet nord for trægrænsen i bogen "Samerne. Et urfolk i nord" fra 2004.