""... den står forkert, helt forkert. De har trukket forkert. Alting står forkert på dette bræt ... [...]"

Han stoppede brat op. Jeg havde grebet ham hårdt i armen eller rettere knebet ham så hårdt i armen, at han selv i sin feberomtågede forvirring måtte føle mit greb. Han vendte sig om og stirrede på mig som en søvngænger.

"Hvad ... er der i vejen?"

Jeg sagde ikke andet end "Remember!" og lod samtidig min finger glide over arret på hans hånd. Han fulgte uvilkårligt min bevægelse, hans øjne stirrede glasagtigt på den blodrøde stribe. Så begyndte han pludselig at ryste, og en gysen løb gennem hans krop."

I "Skaknovelle" følger vi det intense møde mellem to skakspillere. Den ene er verdensmester. Den anden er amatør. Resultatet er givet på forhånd – eller er det?

"Novellen svarer til hans stilistiske ideal, som er knaphed og koncentration. I novellens korte, dramatiske situation kan han få udløsning for sin dæmoniske lidenskab: at gribe sine medmennesker på fersk gerning og afsløre deres inderste hemmeligheder. I SKAKNOVELLE kan man iagttage denne diabolske psykolog under arbejdet."- Harald Engberg

"I SKAKNOVELLE testamenterer han os på trods af sin egen tragedie kraften til gennem ånd og kundskaber og intellektuel fantasi at træde op mod den primitive enøjede magt, hver gang den måtte vise sig og i hvad skikkelse, den end måtte dukke op."- Gudmund Roger-Henrichsen

Stefan Zweig (1881-1942) var en østrigsk forfatter, dramatiker og journalist. Han voksede op i Wien i et velhavende, jødisk hjem, studerede filosofi og litteraturhistorie og blev som ung forfatter del af de avantgardistiske kredse. I 1920’erne og 30’erne var han en af Europas førende forfattere. Zweig havde, som pacifist, med gru oplevet Første Verdenskrigs rædsler. Da Hitler kom til magten, slog han sig ned i England og rejste derfra videre til USA og Brasilien. I fortvivlelse over Europas fremtidsudsigter begik han og hans hustru selvmord i 1942.