En kvinde venter pü nyt om sin deporterede mand i efterdønningerne af Frankrigs befrielse. Modstandskvinden ThÊrèse indleder en relation til gestapoagenten, der har anholdt hendes mand, for at modstandsgruppen kan likvidere ham. ThÊrèse torterer en stikker under et forhør og har lyst til at elske med en militsmand, der er arresteret af modstandsfolk. I udkanten af byen venter en fremmed pü at dø blandt brÌndenÌlder og vild snerle. En jødisk pige og en gammel dame har isoleret sig i en lejlighed med en pistol og en kat og venter pü det tyske politi, mens de lytter til bombeflyene over dem.
Smerten udgør seks tekster skrevet i 1945. Fire er dagbogsoptegnelser, nedskrevet mens Duras ventede pü sin mand, Robert Antelme, som var deporteret til en tysk koncentrationslejr. De skildrer samtidig hendes arbejde i den franske modstandsbevÌgelse. To er opdigtede, men udspiller sig med Anden Verdenskrig som bagtÌppe. Fiktion og levet erfaring flyder sammen i disse tekster, som Duras skrev og siden glemte.