Andet bind i serien om Ann Lindell
En solrig sommerformiddag pü en landevej i Uppsala-Näs bliver en ung kvinde og hendes seksürige datter kørt ned og drÌbt. Vejen er lang og lige, og der er fine oversigtsforhold. Desuden er bilisten over alle bjerge - det ligner mord. Samme morgen møder hendes mand, Sven-Erik CederÊn, ikke pü arbejde.
âBilen ramte dem begge med fuld kraft. Barnet blev slynget cirka ti meter vĂŚk og døde nĂŚsten øjeblikkeligt. Moderen blev kastet omkuld, og bilens venstre forhjul kørte hen over hendes krop. Hun levede lĂŚnge nok til, at hun nĂĽede at forstĂĽ, hvad der var sket, at hun kunne have reddet sin datter. Hun nĂĽede ogsĂĽ at opfatte, hvordan den flygtende bil skred ud, da den accellererede og forsvandt mod kirken. - Hvorfor drĂŚber du os? mumlede hun.â
...âRyde løftede det grĂĽ tĂŚppe. Pigens pandeben var revnet. Ă ke Jansson, den anden uniformerede kollega, snøftede. Haver lagde sin arm om ham, og Ă ke knyttede sine hĂŚnder. Lindell rørte i forbifarten ved hans skuldre, inden hun bøjede sig over barneliget. Hun sĂĽ det egentlig ikke, kun de tynde ben, der stak frem, den højre hĂĽnd, hvor neglene var lakeret i lys rosa, den røde kjoles mønster og det lyse hĂĽr, som var farvet lige sĂĽ rødt. Lindell rejste sig sĂĽ hurtigt, at det blev sort for øjnene. - Ved vi, hvem de er? spurgte hun lige ud i luften."
´Uddrag fra bogen
âDen, som kun lĂŚser en kriminalroman om ĂĽret, kan holde op med at lede nu. Kjell Erikssons STENKISTEN er antagelig den bedste, som udgives i Sverige i ĂĽr.â
Dan Kronquist, Hufvudstadsbladet.
ââStenkistenâ er krimihĂĽndvĂŚrk af den fortĂŚttede slags, hvor fortĂŚlletempoet er højt, sproget letlĂŚst og handlingen sĂĽ medrivende, at bogen er svĂŚr at lĂŚgge fra sig, før sidste side er vendt."
Lene Kryger, Fyens Stiftstidende
ââStenkistenâ har interessante konflikter, vedkommende mennesker og en bĂĽde gĂĽdefuld og uhyggelig intrige, som rĂŚkker et godt stykke ud over de sĂŚdvanlige krimihistorier ..."
Thomas Harder, Politiken
"... med âStenkistenâ har Eriksson ramt balancepunktet rent ... [han] skildrer deres frustrationer, deres forbitrelse â og deres kĂŚrlighed â med en fin, nĂŚrmest øm indsigt."
Katinka Bruhn, Weekendavisen