I 2019 er det 30 Ă„r siden, muren faldt. Det er samtidig 40 Ă„r siden, forfatter Ole Steen Hansen fĂžrste gang gik gennem jerntĂŠppet ved Friedrichstrasse i Berlin i hĂ„bet om at mĂžde en person, han skulle aflevere et brev til. Det blev begyndelsen til en lang rĂŠkke besĂžg i DDR. FĂžrst og fremmest private i Leipzig, hvor han fik et fĂžrstehĂ„ndskendskab til det liv, der blev levet bag systemets grĂ„ facader. Det var menneskene og ikke det bureaukratiske diktatur, der fik ham til at vende tilbage igen og igen. OgsĂ„ selvom han pĂ„ et ejendommeligt besĂžg hos syngeklubben i GĂŒstrow ikke blot spillede basguitar, men ogsĂ„ var med pĂ„ den lokale propaganda.
Efter murens fald herskede der totalt kaos i DDR, og Ole Steen Hansen mistede sine kontakter. I 00âerne besĂžgte han igen det tidligere DDR for at lede efter gamle venner, men ogsĂ„ for at mĂžde nye og diskutere oplevelserne fra dengang. I denne bog giver Ole Steen Hansen â ikke mindst gennem en rĂŠkke personlige portrĂŠtter â et levende billede af, hvordan kreativitet og opfindsomhed trivedes i folks private liv. Han kender folk, der flygtede fra systemet, men ogsĂ„ folk, der troede pĂ„ det. Selv siger han: âDDR lĂŠrte mig, at spĂŠndende personligheder kan vokse og gro op gennem sprĂŠkkerne i diktaturets hĂ„rde asfalt. Jeg lĂŠrte ogsĂ„, hvor uendeligt glade vi skal vĂŠre for at leve i et velstĂ„ende demokrati her i Danmark.â