Alzheimer er en livsstilssygdom, hævder Andreas Moritz i denne posthumt udgivne bog. I bogen diagnosticerer Moritz sygdommen og anviser handlemuligheder – for at undgå at pådrage sig sygdommen og for at reducere sygdommen, når den er brudt ud. Ud over det rent fysiske og ikke mindst ernæringsmæssige lægger Moritz meget vægt på det spirituelle aspekt af alzheimer, som han bl.a. forbinder med udbredelse af stress, her handler det om at gentilvejebringe mental balance.
Moritz‘ nye bog rummer ganske hårde angreb på medicinalindustrien, først og fremmest i USA,. Big Pharma er ikke, påstår Moritz interesseret i at standse det epidemiske udbrud af alzheimer, af indtjeningsmæssige årsager. I stedet for at passivisere patienterne og fylde dem med død og forskrækkelse, er det for Moritz afgørende at indgyde patienterne håb og tro på egne kræfter. Bogen rummer hundredvis af empiriske referencer og links til videnskabelige undersøgelser.
Andreas Moritz (1954-2012) er født i Tyskland og bosat i USA siden 1998. Han er en af verdens førende forskere inden for den alternative medicinske forskning. Han har skrevet ti bøger, som alle lærer folk at tage ansvar for eget liv og egen sygdom.