Camilla træffer et livsvalg, da hun siger op som børnehavepædagog for i stedet at blive handicaphjælper. Efter i årevis at have givet omsorg til mange børn med store og små udfordringer og vist hensyn til deres forældre er hun blevet træt. Hun responderer på en stillingsannonce på "verdens nemmeste job". Den kendte forfatter Mathilde har en fysisk funktionsnedsættelse og søger en hjælper til at køre hende til kulturelle aktiviteter, assistere med husligt arbejde og sætte hår.
Men det job, der umiddelbart lyder som et både inspirerende og mere roligt arbejdsliv for Camilla, viser sig hurtigt at udfordre hende på uventede måder.
Varme hænder er en tour de force ind i menneskets dybeste afkroge, både når det handler om at skabe sig et meningsfuldt liv, at håndtere begrænsninger og forstå at opretholde et værdigt liv med og uden handikap. Og det er et sjældent og nuanceret indblik i de dilemmaer, der er forbundet med at være omsorgsperson.
Isabella
26/11/2024
Fin men ret ekstrem skildring af patient/omsorgsperson relation. Mange af “scenerne” er super cringe, og jeg skulle tvinge mig selv til at lytte videre. Formidabel oplæser i øvrigt. Jeg mangler en afsluttende pointe med galskaben, og valget om at blive hos Mathilde, andet end Camilla er overforpligtet og dårlig til at sige fra. Synes det fungerer super godt at der bliver draget paralleller mellem børnehavebørnenes og Mathildes opførsel. Det giver et analyserende perspektiv midt i fortællingen. Dog kunne jeg godt bruge et mere udpenslet billede på Mathildes psykotisk kontrollerende tyranni.
Mette
15/10/2024
Meget sigende og ret uhyggeligt portræt af omsorgsarbejdet.
Anonym
24/08/2024
Der er nok mange, der har arbejdet som hjælper, der kan genkende persongalleriet i fortællingen og finder anerkendelse af deres oplevelser ved læsning. Men der er taget nogle valg af forfatteren jeg synes forfladiger historien, ikke mindst slutningen,hvor Mathilde bliver fremstillet som en anden Miranda Priestley.
To write a review you need to download the app