Digtene i Peter Laugesens nye bog er uforudsigelige som vejret. De er som vÊkster, der kommer undrende op af jorden om forÄret. Nogle af dem bliver store, andre smÄ.
De er enkle udtryk for komplicerede processer, snapshots af det evige. Den japanske haiku med sine 17 stavelser er digtenes rytmiske fundament.