København og historien

Book series • 8 books

En tiltrængt og ny historie om Danmarks hovedstad. Københavns historie fra 12.000 f.v.t. til 2020 er en stor mundfuld, men her serveres den i otte små og skarpe bøger. De tager læseren fra arkæologiske bopladser over kristendom, guldalder og bankerot til den topmoderne metropol.

Kampen om magten udspillede sig på mange niveauer i middelalderens København. Fra interne kampe mellem byens utilfredse borgere og byherren til de nordtyske handelsbyer, hansestæderne, der med trusler, belejringer og krig forsøgte at holde byen i skak. Alligevel udviklede København sig til Skandinaviens største by og rigets hovedstad i begyndelsen af 1400-tallet. Men byen skiftede ofte hænder og ejer, når biskopper og konger kæmpede om magt, indflydelse og formue. Udviklingen kulminerede med reformationen i 1536, hvor protestanterne væltede den katolske kirke, og kong Christian 3. smedede politiske alliancer.

Byens historie handler også om de små og nære kampe. Om indbyggernes kamp for at holde sult, pest og skærsild på afstand. Og om deres kamp for mad, magelighed og retfærdighed. Fortællingen om de store og de små kampe i København ses gennem de seneste årtiers arkæologiske opdagelser.

Fokus i de kronologisk opbyggede bøger er på indbyggerne og byens udvikling. Både når byen har åbnet sig mod omverdenen og har gemt sig bag voldene. Forfatterne fortæller levende om istid og bopladser, borge og bisper, kirker og kristendom, reformation og revolution, konger og tiggere, prægtige bygninger og fattige baggårde, krige og fred, handel og velstand, guldalder og omvæltning, rige og fattige, bankerot og fremgang, enevælde og demokrati, industrialisering og vidensby, boformer og forstæder samt metro og mangfoldighed.

Forfatterne er arkæologer og historikere fra Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv.

Ny viden om København. Metroen har åbenbaret nye fund

Velformidlede bøger

Bøgerne går tæt på indbyggere og byens udvikling. Der er både magthavere og tiggere

Bøgerne kan læses samlet, men også hver for sig

Bøgerne sælges samlet, men også som enkelte bind

NB! Der er ikke billeder med i e-bogsudgaven.