Modstand
I fjerde og sidste bind af det imponerende vĂŠrk om den danske modstandsbevĂŠgelse under besĂŠttelsen nĂ„r vi til den dramatiske afslutning pĂ„ krigens fem lange Ă„r. Niels-Birger Danielsen samler trĂ„dene fra de forrige bind af vĂŠrket og kommer med sin egen konklusion pĂ„ et voldsomt kapitel af danmarkshistorien. Dramaets sidste akt begynder i sommeren 1944, hvor kampen mellem modstandsbevĂŠgelsen og Gestapo og isĂŠr det tyske politis danske hĂ„ndlangere tiltager i brutalitet. FrihedskĂŠmpernes likvideringer pĂ„ den ene side og pĂ„ den modsatte side repressaliedrab samt schalburgtager eskalerer i en ond spiral, der fĂžrst bliver brudt ved den tyske kapitulation i maj 1945. Specielt i KĂžbenhavn er der det sidste Ă„r en borgerkrigslignende tilstand, og efter den tyske aktion mod det danske politi den 19. september 1944 fĂžjer en omsiggribende kriminalitet sig til de Ăžvrige farer for civilbefolkningen. SidelĂžbende med skĂŠrpelsen af kampen og udsigten til krigens afslutning sker der den sidste tid en tilnĂŠrmelse mellem modstandsbevĂŠgelsen og de etablerede politikere, der havde stĂ„et bag samarbejdspolitikken indtil den tyskerklĂŠrede undtagelsestilstand i august 1943. Mellem parterne bliver der indgĂ„et et forlig om en befrielsesregering med lige mange ministerposter til modstandsbevĂŠgelsen og politikerne, enighed om et strengt retsopgĂžr og en fĂŠlles anmodning til de sejrende stormagter om anerkendelse af Danmark om allieret land. Nu er modstandskampen blevet hele folkets kamp og ikke kun noget, der blev udĂžvet af snĂŠvre nichegrupperinger. Politikerne er blevet medkĂŠmpere. Og sĂ„dan er der sĂ„ meget, der bliver âmed tilbagevirkende kraftâ, da konklusionerne ved besĂŠttelsestidens slutning skal drages pĂ„ dimensionen samarbejde contra modstand. Et dilemma, der har prĂŠget de fem besĂŠttelsesĂ„r, og som siden dengang er blevet heftigt diskureret.
