Ray Mason

Alastair Sheridan har det hele. Penge, et godt udseende, en smuk kone og bĂžrn og, i Storbritanniens kaotiske, politiske verden, en reel chance for at blive premierminister. Men Alastair har ogsĂ„ en hemmelighed. Han er seriemorder med smag for unge kvinder. Kun en lille hĂ„ndfuld mennesker ved, hvilket monster han er, og den vanĂŠrede kriminalassistent Ray Mason er en af dem. Ray afventer at komme for retten for mord, men fĂ„r uventet en ny chance. Hagen ved det er, at for at fĂ„ denne chance for et nyt liv og en ny identitet skal han udfĂžre en opgave, der vil betyde dĂžden for ham, hvis den mislykkes. Ray har en mistanke om, at ikke alt er, hvad det giver sig ud for, men pĂ„tager sig alligevel opgaven for mĂ„ske at kunne fĂ„ ram pĂ„ Sheridan. Den eneste, Ray stoler pĂ„, er forhenvĂŠrende politibetjent og hans tidligere elskerinde Tina Boyd, som er ivrig efter at gĂžre sit eget regnskab op med Sheridan. Med fjender pĂ„ begge sider er kun Ă©n ting sikker: Ingen Ăžnsker, at de slipper ud i live. „SIMON KERNICK ER EN AF DE MEST PÅLIDELIGE LEVERANDØRER AF PÅ-KANTEN-AF-STOLEN-THRILLERE 
 ET ADRENALINSUS, DER OVERGÅR DEN KRAFTIGSTE HJERTEMEDICIN.“ – SUNDAY EXPRESS „SIMON KERNICK FORMÅR AT GØRE HISTORIEN BEDRE GENNEM FRISKE FORANDRINGER OG AFSLØRINGER TIL RETTE TID 
 HAN ER STADIG EN AF DE MEST KONSEKVENT SPÆNDENDE OG OPFINDSOMME FORFATTERE PÅ SIT FELT.“ – FINANCIAL TIMES „SIMON KERNICK ER ADRENALINKICKETS UBESTRIDTE MESTER.“ – PETER JAMES „EN THRILLER I HØJT TEMPO, HVOR DØDSTALLET STIGER I TAKT MED SPÆNDINGSNIVEAUET.“ – SUNDAY MIRROR „THRILLER-MESTER SIMON KERNICKS BØGER KAN LÆSES UAFHÆNGIGT AF SERIEN OG ER ALTID VÆRD AT SAMLE OP. HANS SENESTE ER INGEN UNDTAGELSE.“ – SUNDAY SPORT