Alexandra Bracken

Forfatter • 5 bøger

Alexandra Bracken er født og opvokset i Arizona. Som datter af en Star Wars-samler var hun gennem hele sin barndom med til en masse tegneserie- og legetøjsmesser, hvilket hun selv mener, har været med til at styrke hendes fantasi og store kærlighed for bøgernes verden. Efter high school gik hun på The College of William & Mary i Virginia, hvor hun læste Engelsk og Historie. På sit sidste år i college udkom hun med debutromanen Brightly Woven (2010), og senere flyttede hun til New York for at arbejde i forlagsbranchen. Først som redaktionsassistent, senere i marketing - og efter seks år tog hun springet og blev fuldtidsforfatter. Nu bor hun i Arizona med sin lille hund Tennysin i et hus, der konstant flyder med bøger.

Alexandra Bracken er en #1 New York Times bestselling forfatter, og hendes romaner findes på mere end 15 forskellige sprog.