Hulda Lütken (1896-1946) er i dag næsten ukendt, men i sin samtid blev hun læst og anmeldt, og af Knut Hamsun kaldt en dansk Selma Lagerlöf. Hun var kontroversiel i sin tid ved at skrive kompromisløst og nuanceret om kvindeligt begær. Hun var desuden et stort forbillede for Tove Ditlevsen, og den sproglige og tematiske tråd mellem de to er åbenlys.