Nassrin el Halawani

Forfatter • 2 bøger

Nassrins historier handler ofte om kulturelle møder eller om personlige og psykologiske problemer. Novellerne Sommer og København og First Class Music bliver brugt i undervisningen i grundskolerne og gymnasierne, som afsæt for forløb om bl.a. integration.

Nassrin mener, at det er vigtigt, at der kommer flere historier om mennesker med anden etnisk herkomst, hvor det etniske ikke behøver at være omdrejningspunktet. Det ses eksempelvis i ungdomsromanen Blottet, hvor der på intet tidspunkt gøres noget væsen ud af, at hovedpersonen hedder Samira og ikke fx Julie eller Mette.

Stilen i teksterne er ofte let satirisk og humoristisk og oftest skrevet i jeg-form.

Nassrin el Halawani (f. 1972) er født i København. Hun er uddannet fra Forfatterskolen i 2007 og er Cand. mag. i teatervidenskab og historie fra Københavns Universitet. Allerede som 13-årig begyndte hun at lave ungdomsradio og skrev sine første historier. Hun har arbejdet med kortfilm og noveller, og i 2011 blev hendes teaterstykke Slotskarréen opført på Det Kongelige Teater. Hun debuterede med novellen Sommer og København i antologien Pære-perker-dansk (2011). Udover at skrive, underviser Nassrin i drama og i dansk som andetsprog.

2 af 2 titler

Du har set alle bøger af Nassrin el Halawani