(0)

100 års ensomhed

lydbog


Langt inde i Colombias urskov finder man landsbyen Macondo. En fiktiv by, som spejler de begivenheder og de myter, der farver Colombias virkelig historie. Som var den en allegori for landet selv.

Det samme kan man sige om Buendiaslægten, der grundlægger byen, og som vi følger gennem 100 år, imens de kommer til penge, lider, fester, gifter sig med hinanden, får børn sammen, børn med grisehaler, børn der stiger til himmels og bliver til en heglener. Macondo udgør kernen i den fabulerende og på alle måder vidtvoksende klassiker, “100 års ensomhed”. Den er skrevet af Gabriel Garcia Marquez, som blev verdenskendt og bl.a. modtog Nobels litteraturpris for sin brug af den såkaldte magiske realisme, en skrivestil, som lader myter, fabler, overnaturlige fænomener og magi farve en ellers genkendelig og realistisk verden.

Lyt med når vi sammen med Latinamerika-ekspert og Marquez-entusiast Lasse Yde Hegnet, spørger hvordan Macondo kan ses som en allegori for Colombia, hvordan den magiske realisme kommer til udtryk i fortællingen om Buendiaslægten, og hvorfor bogen siges at have startet et boom af latinamerikansk litteratur i 1960 og 70’erne.

Brændende Bøger

Litteraturen skal tage chancer for, at den kan forandre verden. Fra Dante som opfinder Helvede til Harry Potters genfortrylning af verden – over Yahya Hassans eksplosive digte og Suzanne Brøggers angreb på kernefamilien, til 1984’s klaustrofobiske overvågningsverden og fatwaen mod Salman Rushdie. Lyt med, når vært Jacob Nielsen taler med oprørske og passionerede gæster om de Brændende Bøger.

Jacob Nielsen er tidligere radiovært ved 24Syv, hvor han har været vært på og produceret radio- og podcastserierne 'Brændende bøger', "min litterære pornosamling', 'Den syvende statsmagt', 'Verdens længste Tour-optakt' og 'Frankrig Rundt'. Jacob har desuden en bachelor-grad i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet.