Jeg sidder i S-toget sammen med mange andre passagerer. Klokken er lidt i seks, og mod øst er solen på vej op. Himlen lysner mere og mere, og jeg nyder de 20 minutter i stilhed. Jeg sidder nemlig altid i stillekupeen, og mange af de andre passagerer er de samme som de fleste andre morgener. Jeg har nu taget toget gennem et år og otte måneder.
Det er en af de sidste morgenture, for jeg har besluttet at gå på efterløn efter mere end 40 år som sygeplejerske.
I bogen ”40 år i hvidt og blåt” ser Helle Gerd Christensen tilbage på et langt liv som sygeplejerske. Hendes erindringer blander sig med tanker om et arbejde, som desværre ofte er ringeagtet. Bogen giver et unikt indblik i en helt almindelig sygeplejerskes arbejdsliv, der har været præget af udfordringer og mange gode oplevelser i et af de vigtigste fag som findes: plejen af syge mennesker.
Om forfatteren
Helle Gerd Christensen (f. 1959) har skrevet en erindringsbog om sine 40 år som sygeplejerske. ”Je ne regrette rien” sang Edith Piaf for mange år siden. Hendes stemme og sange har altid fascineret mig, og selv har jeg aldrig fortrudt mit valg af karriere. Jeg har aldrig været ked af at gå på arbejde.
