Frie Alani lytter til sine behov livet igennem.

Hun er ærlig over for verden.

Hun lukker op for alle sluser, da det går op for hende, at hun er til sit eget køn.

Hun lever med normen om, at seksualitet hverken har alder eller køn.

Denne fortælling er en hyldest til den frie seksualitet.

Man kan kun elske hovedpersonen. Hun udlever fantasier, kun de færreste tør.

Derfor kan denne fortælling både støde og forarge.

Et kærlighedsliv med en anden kvinde for at give min version af ægte kærlighed.

Håber, at læseren ser kærligheden i dette.

Det er svært at skulle tage afsked med Alani i slutningen.

Hun kom til at betyde noget særligt for mig.

At føle hende helt ind i hjertet, at tage plads i sit eget liv.

Med ro i sit hjerte afspejler Alani en kvinde, jeg beundrer!

Længe leve Alani!