Inge Pedersen
Inge Pedersen
Da jeg havde debuteret i 1982, tænkte jeg ofte, at jeg egentlig havde det forkerte køn, den forkerte alder og den forkerte adresse. Hvis man ville være forfatter dengang, var det ikke nogen fordel at være kvinde (og slet ikke, hvis man som jeg er født i Korsbæk). Det var heller ikke nogen fordel at debutere sent (jeg var 46, født i 1936). Og det var absolut heller ikke nogen fordel at bo og arbejde på den yderste, vestlige kant af Jylland (hvor jeg havde mand og tre børn, og hvor mit arbejde bestod i at undervise i tysk og idræt på lærerseminariet i Nørre Nissum ved Lemvig. I øvrigt var der engang en indvåner på det københavnske parnas, der i fuldt alvor sagde til mig ”… ja, det er jo svært at bo i Lemvig, når det er på Cafe Victor, det foregår”).
Men måske fordi jeg er en stædig vendelbo (født i Brønderslev, Vendsyssels hjerte), tænkte jeg, at det sku bli’ løgn, at hvem som helst skulle fortælle mig, hvor (mit) centrum befinder sig, det sku’ jeg nok selv finde ud af. Og det har så forsøgt lige siden, bl.a. gennem følgende;
Udgivelser:
1982 Leve med kulden. Digte Borgen
1985 Sejlads på en ø. Digte Borgen
1988 Simultan. Digte Gyldendal
1992 Berørt. Noveller Gyldendal
1996 Måneår. Roman Gyldendal
1999 Anden frekvens. Roman Gyldendal
2000 Den trettende måned. Digte Gyldendal
2003 Et lille stykke luft. Noveller Gyldendal
2003 Soft winds. Lyrik/jazz Vestjyllands Kulturfestival. Forestilling sammen med jazzmusikerne Karen Sørensen og Torben Lassen
2006 The Thirteenth Month. Selected Poems and Prose. Oberlin College Press, USA
2006 Når jeg bliver ædt af myrer. Miniopera sammen med Edina Hadziselimovic
2006 Og halsen af en svane. Roman Gyldendal
2010 TIL AMERIKA, roman, Gyldendal 2010.
Og som jeg har det nu, tænker jeg, at jeg har det helt rigtige køn, den helt rigtige adresse (jeg bor stadig i Jylland, men er flyttet til Århus) og den helt rigtige alder – og desuden har jeg noget, jeg har lyst til at beskæftige mig med resten af mit liv. For jeg forestiller mig, at der ikke kan findes noget bedre end at fortsætte, som jeg er begyndt – med at læse andre forfattere og selv skrive – idet jeg er overbevist om, at hvis poesien og digtekunsten forfalder, trues sproget – og dermed verden – af et farligt hukommelsestab
Læs mere på www.ingepedersen.dk
.
Læs mere
