Anstalten

En sen nattetime i en stille forstad til Minneapolis bryder ukendte gerningsmænd ind i Luke Ellis’ families hus, slår hans forældre ihjel og laster drengen ind i en sort varevogn. Hele operationen tager mindre end to minutter. Luke vågner på Anstalten, i et værelse som ligner hans eget, blot er rummet uden vinduer. Og når han åbner sin dør, er der andre døre; døre til værelser med andre børn som ham, børn med særlige evner inden for telekinese og telepati, som også er endt på Anstalten på samme måde som Luke. Kalisha, Nick, George, Iris, den tiårige Avery Dixon og Luke, alle befinder de sig i Forhuset.

Andre er flyttet til Baghuset, der ifølge Kalisha er som en stor insektfælde: ”Børnene tjekker ind, men de tjekker aldrig ud.” Anstaltens tilsynsførende, Mrs. Sigsby, og resten af personalet har kun ét for øje, nemlig skruppelløst at udvinde børnenes særlige evner. Hvis børnene samarbejder, giver personalet dem mønter til Anstaltens salgsautomater, og hvis de modsætter sig, er straffen brutal.

Flere og flere børn forsvinder til Baghuset, og imens bliver Luke mere og mere desperat for at slippe ud og hente hjælp. Men ingen er nogensinde undsluppet Anstalten.

Kom med til Anstalten, et sted hvor det gode ikke nødvendigvis besejrer ondskaben.

Kom i gang med denne bog i dag for 0 kr.

  • Få fuld adgang til alle bøger i appen i prøveperioden
  • Ingen forpligtelser, opsiges når som helst
Prøv gratis nu
Mere end 52.000 mennesker har givet Nextory fem stjerner i App Store og Google Play.


Relaterede kategorier


4.3

110 vurderinger

Lone

14.8.2025

Den var okay. Mangler lidt mere at trække spændingen ud efter min mening

Natasja

5.3.2025

Det er den smukkeste og mest grusomme fortælling, jeg nogensinde har hørt/læst. King kan beskrive mennesker, som ingen andre. Næsten 20 timer fuldstændig opslugt af historien om Luke og hans venner. Tammi Øst er en formidabel oplæser!

Marie

21.3.2024

Ind imellem meget detaljeret

For at skrive en anmeldelse skal du download appen