(0)

Arthur Shawcross del 2: Drabelige fantasier i Vietnam

lydbog


Som ung melder Arthur Shawcross sig til hæren og bliver sendt til Vietnam som reservespecialist. Der findes ingen optegnelser fra Shawcross tid i Vietnam, men de ting han fortæller efter han kommer hjem er skrækindjagende. Spørgsmålet er om de ting han fortæller er rigtige, eller om det er voldsfantasier fra et forstyrret sind? I dette afsnit af 'Mennesket bag monsteret' undersøger vært Florence McLean hvad der sker med et menneske, når det drager i krig, og hvad der sker med en i forvejen traumatiseret person, når det udvikler nye traumer? Kan det være med til at føre en person endnu længere ud i mørket? Med i studiet for at hjælpe med at svare på de spørgsmål er speciallæge i psykiatri Morten Kjølbye.

Vært: Florence McLean

Gæst: Morten Kjølbye

Manus, tilrettelæggelse og klip: Ida Frisk Carstensen

I rollen som Arthur Shawcross: Peter Zhelder

Redaktør: Andreas Lindinger Saxild

Mennesket bag monsteret

Hvad får et menneske til at slå ihjel ikke bare én men flere gange? Det er et spørgsmål der jævnligt skaber overskrifter, når en tragisk historie om et grusomt mord får lov til at udspille sig i pressen. Ofte er svaret overfladisk. Han er et monster. Der bliver sjældent gjort nogen særlig indsats for at prøve at forstå mennesket, der har slået ihjel. Måske fordi det er nemmere at kalde det vi ikke har lyst til at forstå for ondskab. Desværre er det ikke monstre men mennesker, der slår mennesker ihjel.

I første sæson af podcastserien 'Mennesket bag monsteret' handler det om den amerikanske seriemorder Arthur Shawcross. Shawcross blev også kendt som ”Genesee River Killer” og var primært aktiv i slutningen af 1980’erne i New York State, hvor han slog 11 prostituerede kvinder ihjel i løbet af en meget kort periode. Shawcross blev anholdt og dømt for 10 af mordene i 1990. Han døde i fængslet i 2008. Hvorfor slog Shawcross ihjel? Det er det som 'Mennesket bag monsteret' handler om.

Florence McLean (f. 1965) er cand.psych. fra Aarhus Universitet og har siden 2007 haft privat praksis. Hun har desuden en diplomuddannelse i Criminal Profiling og Crime Scene Analysis fra The Forensic Crimonology Institute i USA og er en certificeret uddannelse i Criminal Profiling fra Heritage University/Behavior & Law i USA.