Som den første europæer levede den norske etnograf og opdagelsesrejsende Carl Lumholtz sammen med den australske urbefolkning i den tropiske regnskov ved Herbert River i Queensland. Han var imponeret over deres evne til at leve i pagt med naturen, og i beretningen 'Blandt menneskeædere' bliver det tydeligt, hvordan han med tiden ændrer syn på de australske jægere og samlere og forholder sig mere og mere kritisk til kolonisternes behandling af den oprindelige befolkning.
Carl Sofus Lumholtz (1851-1922) var norsk etnograf og opdagelsesrejsende, som især er kendt for sine grundige feltstudier blandt de oprindelige folkeslag i Australien, i Mexico og på Borneo. Han har fået flere dyrearter opkaldt efter sig, og han lægger også navn til en nationalpark i Queensland, Australien. Lumholtz udgav i alt seks bøger om sine opdagelser rundt om i verden. Han døde af tuberkulose ved Saranac Lake uden for New York, hvor han også ligger begravet.
