Efter to valglussinger i træk, senest i 2022, hvor Dansk
Folkeparti balancerede faretruende tæt på spærregrænsen,
er det lykkedes Morten Messerschmidt at genrejse partiet.
I DANSK FORÅR fortæller han ærligt om hjemkomsten til dansk
politik og Dansk Folkeparti i 2019, om konsekvenserne af partiets
fejlslagne strategi og om den genopbygning, der ventede, da han blev
partiformand i 2022.
Gennem personlige oplevelser og mennesker, der har haft betydning
i hans liv, fortæller han om, hvordan han er blevet formet og er blevet
til den politiker, der med stor succes har genplaceret Dansk Folkeparti
og dets holdninger i en position, som mange vælgere lægger mærke
til og kan identificere sig med.
Vi kommer rundt om klimapolitik, kulturpolitik, sundhedspolitik,
den offentlige sektor og udlændingepolitikken. Naturligvis også
kerneområder som en retfærdig ældrepolitik, sammenhængskraft,
danske værdier, stolthed og autoritet, om sædernes, traditionernes,
samfundsinstitutionernes og Europas forfald. Og ikke mindst det, der
politisk skal til for at genrejse Danmark.
Morten Messerschmidt søger i bogen den personlige erfaring som
pejlemærke for de holdninger og mærkesager, han ser som de helt
centrale for den politik, han ønsker skal definere ham og Dansk
Folkeparti. Altid med Danmarks og danskernes interesse som det
vigtigste mål.
Undervejs tager Morten Messerschmidt også livtag med den
udbredte opfattelse af ham som en kultursnob og beskriver en
barndom i Frederikssund fuld af kærlighed, men fjernt fra opera,
gourmetrestauranter og vine fra Bourgogne.














