De hjerneløse

Thorstein Thomsen

Thorstein Thomsen (f. 1950) er vokset op i ’Sportshuset’ på Christian X’s Alle 102 i Lyngby, hvor mange af hans bøger også foregår. Han boede lige ved siden af forfatteren Soya og har senere tænkt på, om det har haft betydning for, at han selv blev forfatter. Forældrene blev skilt, da han var tre år, og hans mor blev efterfølgende gift med Ricard, som han har skrevet om i romanen Bare vi har hinanden (2001), der er første del af hans Lyngby-trilogi, og som han tog hul på allerede som niårig. Thorstein Thomsen søgte derpå ind på Københavns Universitet, men brugte reelt sin tid på at spille rockmusik. Det tog ham tolv år at blive færdig som cand.mag. – til gengæld har han aldrig brugt uddannelsen til noget, da han meget hellere ville skrive bøger og lave musik. Han debuterede med en samling fortællinger til børn, Fy for den lede (1976), og lagde i midtfirserne rockmusikken på hylden for at hellige sig litteraturen – primært børnelitteraturen, men i det nye årtusind har han viet det meste af sin tid på at skrive romaner til voksne. Af væsentlige børnebøger kan nævnes Fortællinger om Frede (1981), Da Lotte blev usynlig (1982) – som de fleste nok også kender fra DR’s filmatisering – og Nørdernes forvandling (2001). Og hans voksenbøger Lyngby-trilogien (2001-2003), Den der hvisker lyver (2006) og Sne på hendes ansigt (2008). Hans forfatterskab har rundet de 90 bøger, og for dem har han modtaget adskillige priser. Fotograf: Morten Holtum, 2013