(0)

Den retfærdige

e-bog


En aften fortæller Marianne og Karsten Wiig hinanden ting, som de aldrig havde troet, de skulle høre. Hen over kaffen og tv-seriens monotone kværnen fyger de chokerende afsløringer og anklagerne. Ægteskabet begyndte ellers med en stormende forelskelse, og siden er døtrene kommet til, ligesom rækkehuset og Mariannes job i banken og Karstens karriere på universitetet. Men fra denne aften bliver intet som før. Familien er for altid knust, og herfra går vejen over en lang række onde beskyldninger og mistanker, hvor ingen til sidst ved, hvad der er op og ned.

Ikke kun familien Wiig, men også den pæne borgerfamilie Frisbakke med lange familietraditioner og festlige selskaber gemmer på hemmeligheder. Og ud af denne familie og ind i den lille familie Wiigs skæbne træder den respekterede dommer Edvard Frisbakke, som – drevet af sin families afskyelige løgne – ser det som sin pligt at få de skyldige dømt.

"En helt igennem fremragende roman."

******

Børsen

"'Den retfærdige' er spændende som en krimi i sin skildring af en fars tragiske tab af sine børn, da han bliver dømt for incest ... Uri beskriver raffineret og med intelligent indlevelse i alle parters tanker, hvordan den ægteskabelige dynamik gør Karsten til skilsmissens store taber."

Marie Louise Kjølbye, Information

"Norske Helene Uri mestrer endnu en gang at skildre den menneskelige psyke, skrællet af lag for lag. Denne gang med en snert af humor og dialog til at skabe den diabolske stemning, som romanen oser af. ... Fængslende fra start til slut."

*****

Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet

"Sproget driver sit forførende spil på alle planer og gør begivenhederne ubehageligt uigennemsigtige.

Helene Uri har på en meget overbevisende måde omsat et klassisk semantisk problem til en fortrinlig fortælling om det grumsede forhold mellem virkelighed og sandhed."

Henriette Bacher Lind, Jyllands-Posten

"Fascinerende og foruroligende ... Norsk roman tager livtag med det dybt komplekse spørgsmål om grænsen mellem incest og kærlighed."

Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad

"Helene Uri har en fortid som sprogforsker, og hun kan noget med dét sprog. Hun kan skildre hverdagen, så læseren er helt til stede, både når Karsten og Marianne som nyforelskede elsker i deres nymalede gyngestol, når Karsten omsorgsfuldt vender pandekager til sine døtre eller når Elise og Henriette fortæller hemmeligheder i den lyse norske sommernat."

Johanne Mygind, Weekendavisen

"Helene Uri viser med denne bog endnu en gang, at sandheden er svær at få hold på, fordi vi alle taler og handler ud fra helt andre og mere skjulte dagsordener, end vi vil være ved. Også når det drejer sig om noget så grusomt som anklager om incest."

Marianne Koch, Information

"Den retfærdige er en grum historie om en lille familie, der går totalt i opløsning. ... En gribende roman, der på fineste vis berører et ømtåleligt emne."

Bogmarkedet

"'Den retfærdige' er barsk læsning. Helene Uri formår at skabe personer, der er nemme at identificere sig med – på godt og ondt. Og hendes historier bider sig fast. Men selv om det er et ubehageligt emne, kan 'Den retfærdige' også ses som et vigtigt indlæg i debatten om, hvordan vi bruger sproget til at dømme hinanden. Og bogen giver i høj grad stof til eftertanke om, at sproget bærer en frygtelig magt."

Anne Randbo Back, Jyllands-Posten

"Forfatteren Helen Uri skriver underholdende romaner med stor psykologisk indsigt."

Lene Lund, Flensborg Avis

Fra den norske presse:

"Alle burde læse denne bog." Dagbladet

"En ond og gribende roman, som fortjener mange læsere."

Aftenposten

"Ny blændende roman med en højst urovækkende tematik."

Hamar Arbeiderblad

"En ypperlig, litterær påmindelse om, at den svageste part kan være en helt anden, end vi tror.”

Stavanger Aftenblad