Dette fjerde bind i serien er en så velskabt krimi, som man kan ønske sig.
Weekendavisen
Rolf Harskov var 16 år og 27 dage, da han blev ramt af et tog og døde. Hans lillesøster, Gry, var præcis lige så gammel, da også hun mistede livet. Politiet mener, at de to dødsfald var ulykker, men børnenes ulykkelige forældre er ikke enige. De bønfalder privatdetektiven Dan Sommerdahl om at finde morderen, før deres tredje og sidste barn, Malthe, når den skæbnesvangre alder. Knægten er imidlertid ikke ligefrem samarbejdsvillig, og da han trodser de voksne og tager på Roskilde Festival, har Dan kun et par døgn til at finde ham i menneskemylderet. DEN SKALDEDE DETEKTIV er fjerde selvstændige bind i serien om Dan Sommerdahl.
Anna Grues anmelderroste krimiserie har solgt mere end 800.000 eksemplarer og er inspirationen bag TV 2-serien Sommerdahl. Bøgerne følger den skaldede reklamedirektør og amatørdetektiv Dan Sommerdahl, der ikke kan holde sig fra mysterierne i den hyggelige provinsby Christianssund, selv om politimanden Flemming Torp gør alt for at holde ham væk.
Anna Grue (f. 1957) er en af Danmarks mest læste forfattere. Hun debuterede i 2005 med spændingsromanen Noget for noget, der indbragte hende Det Danske Kriminalakademis debutantpris. Året efter fulgte Det taler vi ikke om, og i 2007 udkom første bind i Dan Sommerdahl-serien. Derudover tæller Anna Grues forfatterskab novellesamlingen De andre, romanerne Italiensvej og De voksnes rækker samt krimiserien med amatørdetektiven Anne-Maj Mortensen.
randi.vip
6.8.2025
En en spændende bog. Bedre end serien
Steen
11.5.2025
Rigtig god fundet på af Anna Grue, og morder havde vi ikke lige gættet, inden vi var langt inde i historien.
Betina
21.10.2024
😃😊
For at skrive en anmeldelse skal du download appen