Med moderne teknologier bevæger vi os stadig længere væk fra vores omverden. Computere og digitalisering skaber ikke kun nye muligheder, men også nye brud og afstande. Det er afstande, som ikke blot præger vores måde at arbejde på, men som sniger sig ind allevegne i vores samtid: nye afstande mellem mennesker, nye afstande i vores selvforståelse, nye afstande i vores udtryksformer – i kunsten, i medierne, i kulturen. Det abstrakte menneske sætter ord på disse afstande og deres svimlende konsekvenser: hvordan den menneskelige krop, den menneskelige hånd helt bogstaveligt er ved at miste grebet om det nære.
I en verden af billeder og skærme, af smartphones og touchscreens er ét af bogens centrale spørgsmål, om der er en særlig føling med omgivelserne, der går tabt – en føling, der er tæt knyttet til håndteringen af den materielle verden, og hvis tab har konsekvenser langt ud over hændernes nu manglende greb og kontakt.