Richard Jefferies’ Efter London fra 1885 er et af de tidligste og væsentligste eksempler på den postapokalyptiske genre inden for litteraturen og en forløber for vore dages cli-fi, klimafiktion.
Efter en naturkatastrofe er London blevet en sumpet og giftig ødemark. Resten af England er præget af vild skov og vidtstrakte søer. I ruinerne efter civilisationen har de overlevende samlet sig i rivaliserende stammer. I bogens første korte del, ”Barbariets tilbagevenden”, hører vi om civilisationens forfald efter katastrofen, og i anden del, ”Det vilde England”, følger vi Felix Aquila, som sætter sig for at udforske den omgivende verden for at gøre sig fortjent til sin elskede Auroras gunst.
Jefferies var stærkt optaget af naturen og skildrede med stor skønhed dens rigdom af fugle, dyr og planter. I fremtidsfantasien Efter London er den overlevende menneskehed omplantet i en genforvildet verden.
I en tid, hvor vi lever i frygt for den truende klimakatastrofe, virker Jefferies uhyggelig aktuel. Efter London har påvirket William Morris, J.R.R. Tolkien, John Fowles og lang række andre forfattere.
(John) Richard Jefferies blev født i 1848 i Coate i regionen North Wiltshire. Hans opvækst på sine forældres lille gård skulle blive en afgørende inspirationskilde for hans forfatterskab og sansemættede skildringer af den frodige natur og livet på landet. Han var glødende optaget af naturbeskyttelse, længe inden dette var blevet et begreb. Hans righoldige forfatterskab, som spreder sig over mange genrer, rummer både seriøse naturstudier og fantasifuld fiktion. Blandt hans mest kendte værker er børnebogen Bevis (1882), selvbiografien The Story of My Heart (1883) og science fiction-romanen After London (1885), som hermed for første gang foreligger på dansk. The Observer har kaldt romanen ”en af victoriatidens smukkeste”. Gennem det meste af sit voksne liv kæmpede Richard Jefferies med tuberkulose. Han døde som 38-årig i 1887. I dag kan man besøge hans museum i Coate i det hus, han voksede op i.