2024 blev Gisèle Pelicot verdensberømt, da hun nægtede at skamme sig over de uhyrligheder, hun var blevet udsat for af sin egen mand.
I næsten ti år blev hun bedøvet og udsat for brutale seksuelle overgreb af fremmede mænd i sit eget hjem. Det hele var orkestreret af hendes egen mand, Dominique Pelicot, der også filmede de mange overgreb.
Da hun ved et tilfælde opdagede det, og manden blev anholdt, eksploderede sagen i medierne. Under den efterfølgende retssag insisterede Pelicot på at lukke hele Frankrig – og store dele af verden – ind i retssalen. Alle skulle se, hvem forbryderne var. Alle skulle se, hvad de havde gjort ved hende. Og alle skulle se, at hun nægtede at bøje hovedet.
Gisèle Pelicot blev en helt og et feministisk forbillede for millioner af kvinder. Hendes begrundelse for at stille sig åbent frem blev et slagkraftigt kampråb for kampen imod seksuel vold verden over: ”Skammen skal skifte side”. Derfor stiller Gisèle Pelicot sig nu frem igen. Denne gang i en selvbiografi, som med hendes egne ord er skrevet for at give håb, skabe forandring og lære ofrene for seksuel vold – med tiden – at finde fred og nyde livet igen.















Lene
25.5.2026
Wauw - hvor stærk en kvinde, hvor stærkt et signal!! Skammen SKAL nemlig skifte side NU!🫶
Benedikte
5.5.2026
Vigtigt livsfortælling
Björk
1.5.2026
En helt utrolig historie, fortalt på en helt oprigtig sårbar og ærlig måde. Man gennemgår hele følelsesregisteret, og bliver inspireret gang på gang af Gisèle’s helt utrolige styrke. En sand helt, som ikke blot har overlevet det værst tænkelige svigt, det mest uhyggelige bedrag og det mest voldsomme misbrug jeg kan forestille mig - men OVENIKØBET har fundet den nærmest overmenneskelige styrke, til at gå forrest i kampen mod den mandchauvinisme som gennemsyrer verden. Tak Gisèle du kan med rette påtage dig titlen som Ikon, som helt og som den livsvigtige solstråle, midt i det giftige mørke, som kan give håb om en bedre fremtid.
For at skrive en anmeldelse skal du download appen