(0)

FAMILIEN I VATIKANET : Pave Alexander den 6. Borgia og hans børn

E-bog


Mange legender og digtede dramaer har gennem 500 års historie gjort familien Borgia til en forkætret familie, der tilskrives mange voldsomheder og utilstedelige gerninger. Især pave Alexander den 6. og hans to børn Cesare og Lucrezia beskrives som særligt ekstreme i deres opførsel, og dårlige udokumenterede TV-serier har understøttet opfattelsen af en seksuelt afsporet og blodtørstig familie.

Imidlertid havde familien en stor forståelse for samtidens sociale problemer og ydede en indsats for at afhjælpe forholdene for de dårligt stillede beboere i Rom og Romagna. Det medførte en stor popularitet i den almindelige befolkning og et lige så stort had hos baronerne.

Med Cesare som den drivende kraft søgte familien at oprette et fyrstedømme til sig selv i Romagna. Det lykkedes for en kort periode, men måtte sluttelig opgives.

Familien har været farverig, men ikke så kriminel, som den ofte skildres. Dog har manipulation og hensynsløs vold været en del af denne families vej til magten.

Uddrag af bogen

Så snart de var ude ad døren, sendte Michelotto de pavelige vagter bort og placerede sine egne folk på vagternes plads, medens han gik ind i værelset til den sårede Alfonso, der sad i sin seng og fulgte hele optrinet. Han fulgte Michelotto med øjnene, da han nærmede sig sengen og gik helt op til hovedgærdet. Her tog han hovedpuden i begge hænder og tvang Alfonso ned på sengen, hvorefter han trykkede puden hårdt ned over hans ansigt, så han ikke kunne få vejret.

Alfonso vred sig i kampen, men han var afkræftet efter den seneste måneds sengeleje, så snart kom der ro i hans krop, benene ophørte med den voldsomme kamp i underlaget, og han lå helt stille.

Michelotto holdt fast i puden endnu nogle minutter for at sikre, at døden var indtruffet, og da han havde overbevist sig om, at det var tilfældet, forlod han værelset med besked til soldaterne om, at ingen måtte betræde værelset.

”Hertugen af Bisceglie lå død på sin seng, da han var faldet og havde slået hovedet, hvorved han var afgået ved døden,” var den besked, soldaterne skulle videregive ved forespørgsel.

Om forfatteren

Torben Hangaard er uddannet historiker fra Odense Universitet og har livet igennem beskæftiget sig med romersk historie, hvor især renæssancen og familien Borgia har hans særlige interesse. Efter teologisk eksamen har han i 35 år været beskæftiget som sognepræst, men har sideløbende til stadighed arbejdet med romersk historie, som bl.a. har medført lange studieophold i Rom.



  1. Fynbogen 2018

    Lena Krogh Bertram, Peter Faber, Torben Hangaard, Kim Lee, Jørgen Lindgreen, Jens Eichler Lorenzen, Randi Faxøe Riisom, Lise Søelund, Jørn Ørnstrup

    book
  2. Den spanske pave

    Torben Hangaard

    audiobookbook
  3. ET HÅRDT LIV : Lucrezia Borgia fra Rom til Ferrara 1480-1519

    Torben Hangaard

    book
  4. FLAGET OG DE TO DUER : Revolution og kærlighed

    Torben Hangaard

    book
  5. FYNBOGEN 2024 : Kultur- og historiefortællinger fra Fyn og Øerne

    Anders Wedel Berthelsen, Anette Guldager Boye, Mogens Godballe, Lars Hagensen, Torben Hangaard, Claus Holm, Inger Munksgaard, Lars Paludan, Milena Penkowa, Aase Paaskesen Schmidt, Else Suhr, Lise Søelund

    book
  6. DA ITALIEN BLEV ET LAND : En fortælling om Garibaldis dramatiske liv

    Torben Hangaard

    audiobook
  7. FRA ROMS GRUNDLÆGGELSE TIL KEJSER NERO : En fortælling om oldtidens Rom

    Torben Hangaard

    book
  8. FYNBOGEN 2023: Kultur- og historiefortællinger fra Fyn og Øerne

    Anders Wedel Berthelsen, Anette Guldager Boye, Mogens Godballe, Torben Hangaard, Arne Ipsen, Max Rask, Lise Søelund, Werner Elof Sørensen, Annette Tezkratt, Susanne Vind

    book
  9. Da Italien blev et land : En fortælling om Garibaldis dramatiske liv

    Torben Hangaard

    book
  10. Fynbogen 2022

    Anders Wedel Berthelsen, Anette Guldeager Boye, Torben Hangaard, Jane Marie Jegind, Max Rask, Hans Stavnsager, Lise Søelund, Jørn Ørnstrup

    book
  11. Fynbogen 2021

    Anders Wedel Berthelsen, Bent Bjerring, Anette Guldager Boye, Torben Hangaard, Bent Abkjer Hansen, Britta Caroc Schall Holberg, Arne Ipsen, Peter Rahbæk Juel, Bjarne Klausen, Kirsten Milo, Max Rask, Randi Faxøe Riisom, Lise Søelund

    book
  12. Bandit eller befrier – Cesare Borgias dramatiske liv og død

    Torben Hangaard

    book