Maddie og Theo har to ting til fælles. Det første er, at Alexa er deres bedste ven. Det andet er, at de hader hinanden. De får begge til opgave at hjælpe Alexa op til brylluppet, og derfor bliver det svært for dem at undgå at bruge mere tid sammen, end nogen af dem har lyst til. Men det er vigtigt for dem begge, at Alexa er tilfreds med deres indsats.
Da Maddie og Theo ”kommer til” at kysse en enkelt gang, får de svært ved at lade være med at tænke på hinanden. De fortsætter indædt med at fornærme hinanden, når Alexa er i nærheden, men mens brylluppet hastigt nærmer sig, bliver det sværere og sværere for dem at holde tiltrækningen i skak. Men som altid, når man indlader sig med sin nemesis, er der uskrevne regler, der skal overholdes, og den vigtigste er, at man aldrig må forelske sig.
FØR BRYLLUPPET er en ’hate to lovers’-historie med alt, hvad det indebærer af morsomme misforståelser og spændinger mellem hovedpersonerne. Jasmine Guillory beskriver den ulmende tiltrækning mellem dem, så man kan mærke varmen fra siderne.
Jasmine Guillory er er jurist, New York Times bestsellerforfatter og kandidat fra Wellesley College og Stanford Law School. Hun har udgivet fem bøger, hvoraf fire er blevet købt af Reese Witherspoons produktionsselskab Hello Sunshine, for at blive lavet til film. Hun voksede op i the Bay Area i Californien og bor nu i Oakland. Hun har kæmpe stakke med bøger i stuen, en kageopskrift til enhver lejlighed og over 50 læbestifter. Besøg hende på jasmineguillory.com og twitter.com/thebestjasmine
Kamilla
13.1.2024
Meget dårlig stiv oplæser! Øv havde glædet mig til afslutningen på den serie men for pokker! Nåede 20 min. og kunne ikke holde ud at høre på hende oplæseren
Sascha
18.11.2022
Nu begynder der at være kogt rigeligt suppe på den serie. Og oplæseren taler i et meget stift sprog med alt for mange kunstpauser. Jeg nåede lidt over halvvejs
For at skrive en anmeldelse skal du download appen