(0)

Fra offer til overlever : – ACT med traumer

E-bog


Overgreb, hævnporno, flugt eller terror. Mange mennesker lever med traumesymptomer. Denne bog om ACT sætter fokus på, hvordan man kan leve et godt og meningsfuldt liv med symptomerne. Det handler om at turde lade lidelse og lykke eksistere samtidig.

Bogen giver en indføring i, hvorfor traumesymptomer stjæler liv, og hvordan traumeoverleveren kan generobre et vitalt og værdibaseret liv ved genoptræning af den psykologiske fleksibilitet. Fremfor at sætte alt ind på at fjerne det, som ikke lader sig kontrollere, skal vi i stedet fokusere på de værdier, der skal forme overleverens liv. Derfor skal terapien handle om livet fremadrettet.

Bogen præsenterer ACT (Acceptance and Commitment Therapy) som den fleksible tilgang, der kan hjælpe overleveren med at skabe mening og livskraft.

Udgangspunktet er samtaler mellem forfatteren og hendes farfar, der var fange i en nazistisk KZ-lejr. Hun overfører farfarens oplevelser til nutidens traumehændelser.

Fra offer til overlever henvender sig til psykologer, psykoterapeuter, socialrådgivere, fysioterapeuter, læger, sygeplejersker og alle andre, der møder folk med traumer i deres professionelle virke. Den kan også bruges som selvhjælpsbog af folk, der ønsker at bliver klogere på egne traumer, og hvordan man kan arbejde med dem.


Forfatter:

Format:

  • E-bog

Varighed:

  • • 191 sider

Sprog:

dansk