Hjernesmarte vaner : Få de vaner du ønsker dig

Alt for mange er tynget af forkerthedsfølelse, når det kommer til vaner. De har en indre dommer, der øffer højt og længe, og som de for længst burde have søgt skilsmisse fra. For vaner styrer meget mere af vores liv, end vi som regel tænker over. Både i arbejdslivet og privatlivet er vores adfærd, samspil, tanker, følelser og reaktioner først og fremmest vanebaserede. Derfor er det så vigtigt at kunne håndtere vaner og vaneændring på en hjernesmart måde.

Uanset om du forsøger at tabe dig hver sommer, lander i gentagne misforståelser på jobbet, bekymrer dig tit, scroller for meget eller sover for lidt, handler det om hvilke stier, der er blevet trampet til i din hjerne. For hjernen foretrækker at bruge mindst mulig energi, og derfor vælger den helt automatisk at følge de etablerede spor, medmindre du finder på noget mere snedigt.

Den fantastiske nyhed er, at du kan håndtere – og ændre – dine vaner på en mere fri, værdibaseret og legende måde. Vaneændringer behøver nemlig ikke at indebære afsavn og frygt for fiasko under benhårdt opsyn af din indre, kritiske dommer. Sociolog og bestsellerforfatter Anette Prehn foreslår i denne bog, at du erstatter forkerthedsfølelser med nysgerrighed og legekraft. Hun udfordrer de gængse dogmer, der præger vaneændringslitteraturen og opfordrer dig i stedet til at gøre din hjerne til en medspiller, der arbejder for dig, ikke imod dig. Så uanset om du ønsker at bevare, styrke eller videreudvikle dine nuværende vaner – eller at tilegne dig helt nye vaner – er dette bogen til dig.

Kom i gang med denne bog i dag for 0 kr.

  • Få fuld adgang til alle bøger i appen i prøveperioden
  • Ingen forpligtelser, opsiges når som helst
Prøv gratis nu
Mere end 52.000 mennesker har givet Nextory fem stjerner i App Store og Google Play.


Relaterede kategorier


4.3

7 vurderinger

Janet

25.1.2026

Igen en helt fantastisk bog af Anette, hun har så meget at sige og gør det så klogt og godt at alle kan være med og få gavn af hendes viden TAK Anette

bjârñö

23.8.2025

God 📕

Ester

30.7.2025

Meget relevant og brugbart. Let forståeligt. Og så er jeg bare fan af at høre bøger der er indlæst af forfatteren selv 👍🏼✨

For at skrive en anmeldelse skal du download appen