Camilla, der er i begyndelsen af trediverne, har tilsyneladende det hele. God lægeuddannelse, godt gift med en læge, nyindkøbt hus i det rigtige kvarter og nyfødt barn. Alligevel er det følelsen af ikke at slå til, der trænger sig på; af ikke at være rigtig til stede. Forældrenes manglende evne til indlevelse og nærhed kommer til at bære meget af ansvaret for, at det er gået galt. Camilla har valgt det sikre, men hun plages af fornemmelsen af at have valgt for let. Har hun overhovedet valgt?
