Hun lærte at spise dessert er den sidste bog i trilogien efter Det er o.k. at li’ pasta og Hun gemte laksen til sidst.
Hun er ude af volden,
Hun har det godt
Hun er sund, hun er rask
Hun trives
Hun lever lykkeligt, og kærligt
Hun har alt hvad hun drømte om
Hun er den du ville misunde
Eller er hun?
Bogen er skrevet i korte tekster og i et hurtigt tempo . Du kommer som læser helt tæt på en kvinde, der har overlevet vold og kaos og nu burde være glad og taknemlig.
Dette er en bog, der beskriver en kvindes kamp for at leve et sundt og godt liv, når det eneste, hun kender til, er vold og kamp.