Ian McEwan er tilbage med et imposant værk, fyldt med hemmeligheder og bedrag, om troen på fremtiden.
2014: Under et vådt middagsselskab dedikerer den berømte digter Francis Blundy et digt til sin kone. Ingen af de, der sidder omkring det stearinoplyste bord, ved, at generationer fremover vil spekulere over budskabet i digtet. At digtet vil forblive et mysterium.
2119: Store dele af den vestlige verden står under vand efter en katastrofal atomulykke. På en af de sidste engelske øer længes den ensomme akademiker Thomas Metcalfe efter en svunden tid: begyndelsen af det enogtyvende århundrede hvor friheden var givet og man stadig troede på fremtiden. I sin egen mangel på frihed er der særligt ét forsvundet digt som optager ham. Da han falder over et spor, der måske kan føre til genopdagelsen af digtet, afsløres en historie om en voldsom kærlighed og en brutal forbrydelse.
Hvad vi ved er et storværk. Det er et kærlighedsbrev til mennesker og de ord, vi efterlader. Det er en litterær detektivhistorie, der forestiller sig en bedre fortid, og en fremtid, hvor alt endnu ikke er tabt.
