I DETTE TEGN - skuespillet : En døvelærers teaterstykke om døve

Tale-hørepædagog og dramaturg Annette Ipsen skrev omkring 1980 et episk (fortællende) skuespil om et ægtepar, der begge er døve, og deres hørende datter, som fra barnsben må være tolk for sine forældre. Stykket er en dramatisering af Joanne Greenbergs roman I dette tegn. Det var tæt på at komme i TV-Teatret, men det blev for vanskeligt at sætte stykket op.

Senere fik Annette et samarbejde med skuespiller og instruktør Malene Krogh omkring dramatiseringen af et H.C. Andersen-eventyr for døve, tiltænkt som bidrag til H.C. Andersen-festivalen i 2005.

Skuespillet I dette tegn er en mindebog om et engageret menneske med indledende biografi og efterfølgende interview med Malene Krogh, der blev stærkt interesseret i døveteatrets muligheder.

Med denne bog udsendes skuespillet i øvrigt som læsestykke for en bredere kreds. I håbet om at stykket kan medvirke til øget forståelse mellem døve og hørende og måske inspirere mennesker, der arbejder med døveteater.

Uddrag af bogen

ABEL: Hvem har fortalt ham det? Hvem har fortalt ham, at vi blev ydmyget? Hvem har fortalt ham, at vi skabte problemer?

MARGARET: I har aldrig været et problem, ikke for ham.

ABEL: Og du – også du. Du har haft et lykkeligt liv. Der var ingen problemer.

MARGARET: Har I glemt en pige, der måtte diskutere med en kistesnedker? Var der ikke en ung pige, som fortalte en fremmed doktor om sin mors kvindebesvær, og måtte hun ikke forklare hans svar uden at vide, hvad det betød? Var der ikke hver eneste dag … Jeg er ked af det, jeg er så ked af det. Jeg havde aldrig, aldrig tænkt at sige det. I må undskylde, vil I ikke nok tilgive mig, jeg er bare træt og ude af mig selv i dag … jeg er så ked af det.

Om forfatteren

ANNETTE IPSEN var tale-hørepædagog, og tog desuden eksamen i teaterhistorie og dramaturgi. Ved siden af et engageret virke blandt børn med tale- og høreproblemer havde hun en teaterlidenskab. Annette og hendes mand, Arne Ipsen, var med i teateraktiviteter, bl.a. som skrædderparret i Kaj Munks Ordet, og sammen fik de udgivet to lokalhistoriske bøger.


  1. Mormors Københavnshistorie

    Arne Ipsen

    audiobookbook
  2. EN SANGGLAD BORNHOLMSK FAMILIE : Minder om hverdag og fest i 1950-60’erne

    Arne Ipsen

    book
  3. FISKERFAMILIEN I HUMLEBÆK : Dokumentarisk fortælling om krigsoplevelser i 1658-60

    Arne Ipsen

    book
  4. FYNBOGEN 2023: Kultur- og historiefortællinger fra Fyn og Øerne

    Anders Wedel Berthelsen, Anette Guldager Boye, Mogens Godballe, Torben Hangaard, Arne Ipsen, Max Rask, Lise Søelund, Werner Elof Sørensen, Annette Tezkratt, Susanne Vind

    book
  5. Teatertur med Hostrup : Fra København til Fortunen, Kokkedal og Espergærde

    Arne Ipsen

    book
  6. Fynbogen 2021

    Anders Wedel Berthelsen, Bent Bjerring, Anette Guldager Boye, Torben Hangaard, Bent Abkjer Hansen, Britta Caroc Holberg, Arne Ipsen, Peter Rahbæk Juel, Bjarne Klausen, Kirsten Milo, Max Rask, Randi Faxøe Riisom, Lise Søelund

    book
  7. Kongedatteren og smedefamilien : Dokumentarisk fortælling om Leonora Christina Ulfeldt og en bornholmsk familie

    Arne Ipsen

    book
  8. Fynbogen 2020

    Finn Ørsted Andersen, Anders Wedel Berthelsen, Anette Guldager Boye, Torben Hangaard, Jane Heitmann, Arne Ipsen, Jane Jegind, Jørgen Nancke, Max Rask, Randi Faxøe Rissom, Lise Søelund

    book
  9. Med morfar ved Kulkysten : En dokumentarisk bornholmsfortælling

    Arne Ipsen

    book
  10. Fynbogen 2017

    Jens Eichler Lorenzen, Lena Krogh Bertram, Torben Hangaard, Britta Caroc Holberg, Arne Ipsen, Jørgen Lindgreen, Flemming Rasmussen, Randi Faxøe Riisom, Svend Erik Sørensen

    book
  11. FISKERNE I HASLEGLANSEN - Minder om en bornholmsk bys fiskere og deres havn

    Arne Ipsen

    book
  12. LANDBOLIV I UNDLØSE : BARNDOMS-ERINDRINGER FRA ET VESTSJÆLLANDSK SOGN

    Arne Ipsen, Ingrid Oldenburg

    book