Så snart vores heltinde møder Roman, er hendes skæbne beseglet. Det er næsten, som om hun er forudbestemt til at gå i Lille Rødhættes fodspor, selvom Den Store Stygge Ulv viser sig som en flot og tiltrækkende mand.

Som i eventyret aner vores hovedperson ikke uråd, men går lige lukt i fælden, forelsker sig hovedkulds, og …

Ja, hvordan kan sådan et eventyr overhovedet ende uden gråd og tænders gnidsel?