Gennem to ukrainere i Kharkiv og sine egne oplevelser skildrer Matilde Kimer krigens menneskelige konsekvenser – rædslerne, håbet og den ukuelige vilje til at kæmpe videre.
I Ikke uden kamp følger Matilde Kimer sygeplejersken Anastasia og fotografen og soldaten Nikolaj gennem årene med russisk invasion i Ukraines næststørste by Kharkiv, der ligger helt op ad Rusland.
Kharkiv bliver dagligt ramt af russiske bomber, og det er med byen som et vindue ind i krigen, at Matilde Kimer beskriver den menneskelige overlevelseskamp på godt og ondt. Om at blive født som nation, om at nægte at overgive sig og holde fast i kærlighed og håb.
Matilde Kiemer giver læserne større indsigt i krigens mange facetter – de menneskelige såvel som politiske og historiske. Hun guider os gennem en tid med både berusende patriotisme og enorm villighed til selvopofrelse og over i en mere tømmermandsramt virkelighed, hvor folk svigter, forråder og udnytter hinanden. For er det fædrelandet, kærligheden eller livet, det er værd at kæmpe og dø for? Hvad betyder egentlig noget, når verden virker til at smuldre under ens fødder?
På sin rejse gennem krigen og dets skæbner oplever Matilde Kimer selv russiske angreb, beskyldninger om spionage fra efterretningstjenester – og at få en alvorlig diagnose.














Elisabeth
2.2.2026
Du får krigen ind under huden, dels ved at følge civile personer og høre om deres manøvrer for at klare sig, og dels ved at besøge soldater gravet ned helt ude ved fronten. Derudover er der en stærk beretning om forfatterens egen kamp. Man møder en ualmindelig sej person - Eller rettere sagt mange med forskellige overlevelsesstrategier.
For at skrive en anmeldelse skal du download appen