(0)

Islam: Razan valgte tørklædet i en voksen alder

lydbog


Et godt stykke inde i voksenlivet og efter at have fået sit barn vælger Razan El-Nakieb at begynde at gå med tørklæde. Hun har aldrig fortrudt, selvom hun er blevet råbt efter på gaden. Den kompromisløse tro på Islam er dominerende i Razans liv, hvilket er et bevidst valg, som hun mener, gør hende både lykkeligere og til et bedre menneske.

Medvirkende: Razan El-Nakieb

Producer/klipper/journalist: Laura Dybdahl Andersen

Cover: Alek Modin

Redaktør: Mette Hovmand-Stilling

Produceret af Talk Town, Story House Egmont

Danmark anno 2020 må siges at være præget af individualisme og jagten på hver vores lykke og selvrealisering. Der er dog nogle, der lader deres liv styre af noget større end dem selv. I podcastserien "De som tror" taler journalist Laura Dybdahl Andersen med en håndfuld kvinder, der tilknytter sig hver sin religion og trosfællesskab. Her fortæller kvinderne om deres tro og om, hvordan den fylder i hverdagen på godt og på ondt.

Medvirkende: Skiftende

Vært og tilrettelægger: Laura Dybdahl Andersen

Cover: Alek Modin

Redaktør: Mette Hovmand-Stilling

Produceret af Talk Town, Story House Egmont

Laura Dybdahl Andersen er uddannet journalist og kommunikatør fra Roskilde Universitet og arbejder som projektleder.